Annonce - Denne side indeholder reklamelinks. 18+. Stopspillet.dk. Rofus.nu. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt.

Poker Nyheder

Udgivet den. 26. september 2009 | af Thomas

Sejr til poker Europa ved første Caesars Cup

For første gang nogensinde blev der i går afholdt Caesars Cup på Casino the Empire i London og det var med Europa som sejrsherre. Poker eventen som fandt sted under WSOPE og vel bedst kan betegnes som Pokerens svar på Ryder Cup, havde masser af dansk islæt, da både Gus Hansen og Peter Eastgate stillede til start på det europæiske hold.

Særligt format

Poker turneringen var opbygget efter et specielt to mod to format, hvor pokerspillere fra hver sin side af Atlanten kæmpede mod hinanden. Det europæiske hold blev anført af den norske pokerspiller Anette Obrestad, der havde udvalgt de 7 andre spillere på holdet i form Ilari ”Ziigmund” Sahamies, Patrick Antonius, Bertrand ”Elky” Grospellier, John Harvey (Kvalificeret på Betfair Poker), Dario Minieri Gus Hansen og Peter Eastgate. Mens det amerikanske hold der blev anført af Daniel Negreanu bestod af Phil Ivey, Huck Seed, Phil Hellmuth, Doyle Brunson, Jennifer Harman, John Juanda og Barry Greenstein.

I den første match slog de to finner Ilari “Ziigmund” Sahamies og Patrick Antonius det amerikanske par bestående af Phil Ivey og Huck Seed, hvorefter også Bertrand ”Elky” Grospellier og John Harvey gjorde det af med Phil Hellmuth og Daniel Negreanu. I tredje poker match kom amerikanerne dog tilbage i kæmpen, da Doyle Brunson og Jennifer Harman slog Anette Obrestad og Dario Minieri.

Fjerde kamp gav udslaget

Fjerde match afgjorde imidlertid matchen, da de to danske pokerspillere Gustav Hansen og Peter Eastgate kunne strække armene i vejret efter sejr over John Juanda og Barry Greenstein. Den danske sejr sikrede således Caesars Cup trofæet til Europa, og gjorde samtidig sidste match ubetydelig.

Indtil næste år har de europæiske pokerspillere dermed håne retten i det uofficielle svar på Ryder Cup i poker, og mon ikke de europæiske pokerspillere har et lille ekstra smil læben i dag, hvor main eventen ved WSOPE skydes igang. De kan vel næppe få en bedre opvarmning til hjemtage armbåndet, der forhåbentlig ender på en af de danske poker hænder.

Emner: , ,



Tilbage til toppen ↑