Annonce - Denne side indeholder reklamelinks. 18+. Stopspillet.dk. Rofus.nu. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt.

Poker Nyheder

Udgivet den. 27. september 2010 | af Thomas

Gus Hansen vandt WSOPE titlen og bracelet

Efter flere dages ventetid blev den længe ventede heads-up match i WSOPE event 4 mellem Gus Hansen og Jim Collopy endelig færdigspillet og 4 timer senere kunne ’The Great Dane’ løfte sit første armbånd. Den danske highroller kan dermed langt om længe kalde sig WSOP vinder og føje endnu en titel til de tre WPT titler og sejren ved Aussie Millions tidligere i poker karrieren.

Kom hurtigt i spidsen

I den afgørende dyst ved den £10.350 dyre No Limit Holdem event bragte Gus Hansen sig hurtigt i spidsen og havde takket være godt spil og en masse små vundne pots et solid chiplead, da den afgørende hånd udspillede sig.

Med omkring 2.500.000 chips bag sig, åbnede Gus Hansen endnu engang knappen med et raise, men blev mødt af et all in få sekunder senere fra Jim Collopy for i alt 1.200.000 chips. Et move den unge online komet flere gange havde benyttet sig af, efter han blev short stack.

Var i tvivl

Gus Hansen sad herefter med beslutningen og var øjensynligt i tvivl om det rigtige spil i situationen. Efter flere minutters tænketid kom han dog frem til et kald, om end han ikke var glad for kaldet, som han selv betegnede en anelse løst.

Det viste sig imidlertid at være den rigtige beslutning, da kortene blev vendt, og Gus Hansen kunne vise:

{4:h;4:d}

Mens modstanderen Jim Collopy kunne vise den mindre flatterende:

{K:s;4:s}

Gus Hansen var dermed stor favorit før kortene blev vendt, hvilke kom:

{J:s;5:k;6:d;10:s;3:d}

Som næsten altid i poker måtte Gus Hansen dermed svede lidt ekstra på turn, hvor Jim Collopy samlede et flush draw op. Den sidste spar udeblev dog heldigvis, og Gus Hansen fik sin første WSOP sejr i hus og Danmarks sjette i alt.

For sejren fik Gus Hansen £288.409, svarende til 2,52 millioner kroner, og kom samtidig ud af klubben af de bedste spillere uden et WSOP armbånd. Vi ønsker Gus Hansen tillykke med den store præstation og den nye titel som WSOP vinder.

Emner: , ,



Tilbage til toppen ↑