Annonce - Denne side indeholder reklamelinks. 18+. Stopspillet.dk. Rofus.nu. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt.

Poker Nyheder

Udgivet den. 14. september 2009 | af Thomas

WCOOP: DK tæt på sejr i HU verdensmesterskabet i poker

I alt 36 spillere havde betalt de $25.500 ved dette års WCOOP Heads-Up turnering på PokerStars og hele tre danskere spillede med om den store førstepræmie på $315.000. Bedst gik det for Heads-Up specialisten Allan ”Sifosis” Bække som tog en flot andenplads og $180.000 for præstationen.

Ikke et nyt ansigt

Allan ”Sifosis” Bække er imidlertid ikke ny på pokerscenen og silkeborgenseren har igennem flere år domineret Heads-Up Sit & Go turneringerne på PokerStars. Den danske poker pro har således med den flotte andenplads slået sit navn fast endnu engang. På vej mod finalen slog Allan nogle af de største navne i pokeren i form af bl.a. Barry “Barryg1” Greenstein, Alec ”traheho” Torelli og Sorel ”Zangbezan24” Mizzi.

I den afgørende Heads-Up match kom Allan op imod Jonathan “iftarii” Jaffe og måtte desværre se sig slået efter et uheldig setup. I den sidste hånd flopper Allan to par, men desværre har ”iftarii” ramt et set på floppet, og Allan må se sig henvist til andenpladsen.

På trods af den uheldige afslutning har Allan ”Sifosis” Bække dog stadig sikret det største danske cash ved dette års WCOOP. For andenpladsen fik han $180.000, hvilket må betegnes som et rigtig godt plaster på såret.

Eastgate var også med

Udover Allan, tog også den danske verdensmester i poker Peter ”PeteEastgate” Eastgate penge med hjem fra turneringen, da han lige akkurat klarede sig indenfor pengene og fik $56.250 for præstationen. Den sidste dansker i turneringen Martin ”Thepokerbody” El-kher røg desværre ud lige før pengene.

På Bonus Riders DK ønsker vi Allan Bække stort tillykke med det flotte resultat, og håber at danskerne kan tage det sidste skridt op ad skamlen i en af de sidste WCOOP events i år. Du kan stadig nå at kvalificere dig til de sidste events på PokerStars, hvor ikke mindst den store main event med hele $10.000.000 garanteret venter forude.

Emner: , ,



Tilbage til toppen ↑