Annonce - Denne side indeholder reklamelinks. 18+. Stopspillet.dk. Rofus.nu. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt.

Poker Nyheder

Udgivet den. 9. august 2011 | af Thomas

Skandalen om det Portugisiske Vidunderbarn

Skandalen ruller om det såkaldte Portugisiske Vidunderbarn, José Maria Macedo, også kendt som Girah, der på bare 6 måneder fik lavet et sølle €30 indskud om til en million bankroll.

Det var ellers lutter glade dage, Girah stod for kort tid frem efter lang tids spekulation på 2+2 forummet om hans identitet og hans historie. Han valgte at fortælle alt på 2+2, fik en sponsorkontrakt og modtog megen ros omkring sit spil fra mange respekterede professionelle spillere.

Skulle bo med selveste Jungleman12

Han stod netop og skulle til at flytte sammen med to af verdens allerbedste heads up spillere, Daniel ”Jungleman12” Cates, og Haseeb ”INTERNETPOKERS” Quereshi. De tre skulle have flyttet sammen i Portugal, hvor fra de skulle spille poker og coache hinanden – mere om dette senere!

 

Skandalen begynder

Den 6. August 2011 skrev brugeren ”MossBoss” et langt indlæg på 2+2 forummet, der beskyldte Girah for at snyde sine venner og poker kollegaer. Der blev i denne tråd fremlagt beviser for at Girah, sammen med en af hans venner skulle have snydt nogle medlemmer fra en poker strategi gruppe, som José var med i, gennem Skype.

Det portugisiske vidunderbarn havde gennem måneder været meget aktiv i denne gruppe, men oftere og oftere foreslog José de andre spillere at spille online poker mod en bestemt spiller heads up. Spilleren skulle eftersigende være rigtig dårlig, men af en eller anden grund blev vedkommende ved med at vinde.

Det sjove ved det var, at José meget gerne ville kigge de andre spillere over skulderen, ved hjælp af et ”skærmdelings program” (gør det muligt at se en vens skærm på din computer), og så i fællesskab diskutere den bedste strategi for at vinde over den her ”fisk”. Medlemmerne i gruppen begyndte at blive mistænksomme, og beviserne internt i gruppen samlede sig og rygterne begyndte at løbe.

Ofret, en nær ven af Girah

Det blev så afsløret, at fisken José meget gerne ville have folk til at spille mod, var en nær ven af José. Ifølge José selv fik vennen ham overtalt til at være med i snydenummeret. Girah, som kunne se hvilke kort vennens modstander sad med, kunne aldrig tabe på denne måde. Dette stod på over en periode, hvor de to snød venner og kolleger for over $30.000.

Gruppen konfronterer José, og han benægter først, men indrømmer så kort tid efter, at have snydt. Han tilbyder de involverede parter at betale de $30.000 tilbage samt yderligere penge som kompensation, og undskyldning.

Ry og rygte sat over styr

Girah prøver nu desperat at redde sit ry, men højest sandsynligt forgæves. Han har ellers fået god hjælp af blandt andre de førnævnte Haseeb Quereshi  og Daniel Cates, der nærmest forsvarer ham i nogle af de mange tråde der er om sagen på 2+2.

Det interessante er dog, at i en af trådende er der en chat historik fra før sagen blev offentlig kendt. Denne chat viser at Haseeb Quereshi har sagt, at han og Jungleman ikke kan bo med Girah hvis denne sag offentliggøres.

Ville de have boet med ham, hvis det ikke var blevet offentliggjort, velvidende han havde snydt? 

Sagen har kostet Girah en sponsorkontrakt, et job som poker coach hos Poker Strategy, chancen for at få 2 af verdens allerbedste pokerspillere som samboer (havde nok over tid vist sig at blive en del mere værd end de $30.000), samt en masse respekt og et ellers godt omdømme.

José bruger tiden på at undskylde over for alle, der nogensinde har troet på ham, eller haft noget med ham at gøre, og prøver at gøre tingene gode igen. Det bliver dog nok svært i en branche hvor snyd slås så hårdt ned på?

En anden lidt interessant vinkel på det her er jo om det egentligt ikke også er snyd at se venners kort og hjælpe dem med at spille. Derudover er moralen bestemt at man hele tiden bør sikre sig at folk ikke har adgang til at se ens computerskærm mens man spiller online poker.



Tilbage til toppen ↑