Annonce - Denne side indeholder reklamelinks. 18+. Stopspillet.dk. Rofus.nu. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt.

Poker Nyheder

Udgivet den. 14. september 2009 | af Thomas

Poker Hall of Fame 2009

Hvert år får en pokerspiller æren af at blive medlem af pokerens Hall of Fame. Denne tilbagevendende poker tradition blev grundlagt af Benny Binion tilbage i 1979 og var ment som en turist attraktion på det berømte Horseshoe Casino. Efter salget af kasinoet til Harrah’s Entertainment, der i dag står som arrangør for WSOP, mistede pokerens Hall of Fame imidlertid sin fysiske location, hvorfor vinderen af den prestigefyldte ære kun findes i papirform i dag.

Det store spørgsmål

Det interessante spørgsmål er selvfølgelig, hvem der bliver udvalgt til pokerens Hall of Fame 2009. De endelige nominerede er netop blevet offentliggjort og overraskende blev der ikke fundet plads til online kometen Tom “Durrrr” Dwan, der blev fjernet fra listen i sidste øjeblik.

Udvælgelsen af de nominerede til pokerens Hall of Fame finder sted på baggrund af 5 kriterier, der alle tager udgangspunkt i spillerens bidrag til pokeren:

• Spilleren skal have spillet poker mod den anerkendte verdenselite
• Spilleren skal have spillet high stakes poker
• Spilleren skal have spillet konsistent godt og have sine modspilleres anerkendelse
• Spilleren skal have bevist sit værd over lang tid
• eller for, ikke spillende spillere, have bidraget til pokerens overordnede vækst og succes med positive og længere varende resultater.

Hovedårsagen til Tom Dwans manglende nominering er ifølge PHOF kommission, at han mangler at bevise sit værd over tid og derfor ikke opfylder kriterierne på nuværende tidspunkt.

De endelige 8 nominerende er Mike Sexton, Dan Harrington, Phil Ivey, Tom McEvoy, Men “The Master” Nguyen, Daniel Negreanu, Barry Greenstein og Erik Seidel.

For os er favoritten til årets Poker Hall of Fame uden tvivl Phil Ivey fra Full Tilt Poker. Selvom alle de nominerede fortjener deres plads i pokerens Hall of Fame, kan der ikke være tvivl om, at Phil Ivey har spillet konsistent godt og har sine modspilleres ubetingede anerkendelse. Han er helt sikkert en smule foran resten og bliver til stadighed betegnet som verdens bedste pokerspiller.

Dette beviste Phil Ivey igen til fulde med hele 2 WSOP armbånd i 2009 og et finalebord i WSOP Main Event. Med en plads blandt november 9 har han samtidig en stor fordel, da ingen andre nominerede kan præstere lignende konsistente resultater indenfor de seneste år.

De afgør det

Det endelige valg er op til 15 medlemmer af medierne og det samme antal fra nuværende medlemmer af Pokerens Hall of Fame. I forhold til den endelige beslutning om hvem der skal have det eksklusive medlemskab af pokerens Hall of Fame, er det helt klart til Phil Iveys fordel, at medierne har halvdelen af stemmerne. Da han grundet hans præsentationer ved den grønne filt i år har fået mere medieomtale end nogen anden pokerspiller og er mere end bare kvalificeret. Den endelige afgørelse finder sted den 7. november i Las Vegas.

Emner: ,



Tilbage til toppen ↑