Annonce - Denne side indeholder reklamelinks. 18+. Stopspillet.dk. Rofus.nu. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt.

Poker Nyheder

Udgivet den. 10. september 2009 | af Thomas

Online Poker lovligt eller ulovligt?

Dette er formentlig spørgsmålet de fleste pokerspillere har stillet sig selv efter gårdagens dom i Højesteret. Dommen har uden tvivl efterladt en masse spørgsmål omkring lovligheden poker, og hvorvidt dette får konsekvenser for den enkelte spiller. Bonus Riders DK har naturligvis gennemgået dommen nøje og analyseret på konsekvenserne for pokerspillerne i Danmark.

Poker er ulovligt

Med dommen blev det stadfæstet at poker på nettet falder ind under straffelovens § 203. Efter § 203 ”straffes den, som søger erhverv ved hasardspil eller ved at fremme sådant spil. Det er en betingelse, at det pågældende spil ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt.”

Et meget central spørgsmål i forhold til dommen var om en ændring af tips- og lottoloven i 2003, kunne anses, som havende ændret det hidtidige forbud i loven mod at deltage i pokerspil på nettet.

I lovbemærkningerne dengang blev det fremført, at ”deltagelse i ulovlige spil, hvad enten de udbydes på sædvanlig vis eller via internettet, er straffrit, således at myndighedernes indsats i stedet koncentreres om udbydere og formidlere af ulovlige spil, som har den økonomiske fortjeneste af spillene.”

Overvejende flertal omkring sag fra 2003

Et overvejende flertal i Højesteret fandt imidlertid ikke, at ophævelsen i 2003 af forbuddet i tips- og lottoloven mod deltagelse i ulovlige væddemål kunne anses at have medført en indskrænkning i anvendelsesområdet for straffelovens § 203. Mens en dommer var helt uenig i denne fortolkning og udtalte, at lovbemærkningerne efter hans opfattelse havde ”skabt en betydelig tvivl om, hvorvidt deltagere fortsat skal kunne straffes efter straffelovens § 203, hvis de pågældende søger erhverv ved at deltage i pokerspil på internettet.”

Selvom et stort flertal stemte for anvendelsen af § 203 i forhold til poker på nettet, er der således stadig en vis usikkerhed omkring fortolkningen af lovgivningen. Dommen går på mange områder imod de politiske intentioner som blev fremsat i 2003, hvorfor Bonus Riders DK forventer en politisk ændring af lovgivningen snarest.

Vi forventer dermed ikke nogen konsekvenser for pokerspillere i Danmark ud fra den nuværende situation og opfordrer alle spillere til at tage situationen med ophøjet ro indtil en politisk ændring foreligger.

Vi følger naturligvis op på sagen løbende.

Emner: ,



Tilbage til toppen ↑