Annonce - Denne side indeholder reklamelinks. 18+. Stopspillet.dk. Rofus.nu. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt.

Poker Nyheder

Udgivet den. 3. oktober 2010 | af Thomas

Man har ret til at være glad over de mindre gevinster

Classic PokerLad det være sagt med det samme. Jeg er og bliver amatør når det handler om poker. Jeg hygger mig med min hobby og det skal aldrig blive til mere end det. Hvis jeg vinder glæder jeg mig over det – hvis jeg taber, kan jeg stadigvæk beholde lejligheden og tillade mig lidt(meget) rødvin til bøffen engang imellem.

Det man falder over

Men når man studerer diverse pokerblade, blogs, fora-indlæg, videoer o.s.v., får man jo nærmest mindreværdskompleks over ikke at deltage på shorthanded NL 100 niveau, 200 Heads Up eller som absolut minimum deltage i en af de store søndagstours.

Og jeg har bestemt stor respekt for dem der gør det godt på de niveauer – virkelig stor respekt. Og jeg under det dem af mit fulde hjerte og er nok inderst inde lidt misundelig. Det bliver bare aldrig mig. Jeg forbeholder mig retten til også at kunne glæde mig over de små sejre.

Forleden spillede jeg en satellit til en anden satellit. Der var kun 10 spillere tilmeldt og en satellit billet til de 2. Jeg var så heldig (nogle vil i et svagt øjeblik af storhedsvanvid måske sige dygtig……..men ikke mig selvfølgelig…..man er vel fra jylland) at jeg vandt billetten. Rigtig godt ville nogle måske sige. Når jeg så fortæller, at satelitten kostede 4 EURO (incl. rake!!) og at den gav mig plads i en anden satellit som koster 16 EURO, så er mange jo nok allerede faldet i søvn efter at have hørt om de 4 EURO eller er brudt ud i et umådeholdent grineflip da jeg nævner de 16 EURO. Hvorfor bruge over 1 time på det, når man bare kunne købe sig ind i satelitten direkte.

Og hvorfor overhovedet spille satelitter, når man bare kunne købe sig ind direkte ind i touren. Mit synspunkt er simpelthen at poker for langt de fleste mennesker bør være en hobby og derfor er der ingen grund til at investere enormt med penge når glæden ved at vinde er den samme uanset. At købe direkte ind til søndagsturneringer til en pris af tusinde kroner er bar eikke min kop te og jeg tror der er mange som er fanget af ideen om berømmelse i medierne hvis de klarer sig godt.

Spillede hos Classic Poker

Den anden dag spillede jeg i en MTT med omkring 350 deltagere, som kostede noget i retningen af 3 EURO.Turneringen foregik på Classic Poker hvor jeg som oftest spiller da der ikke er tusindevis med i turneringerne. Jeg var igen så heldig (dygtig??!!) at jeg blev nummer 3 og dermed 128 EURO rigere. Det var formentlig den største enkeltgevinst jeg nogensinde har vundet i poker. Hvis klokken ikke havde været 1.15 om natten (og hvis min arbejdsgiver af uransagelige grunde skulle læse det her, så vil jeg godt lige tilføje, at jeg havde ferie på det tidspunkt og derfor ikke ville være mødt i søvnunderskuds tilstand på arbejde dagen efter!!) og min kone sov godt og fast og i lykkelig uvidenhed om min monumentale triumf, ja så var jeg nok hoppet rundt som en lille gummibold i en alt for lille skotøjsæske og havde råbt og skreget højere end en FCK fan ville have gjort, hvis FCK havde scoret sejrsmålet mod Brøndby 2½ minut inde i dommerens overtid.

Gevinsten var jo trods alt kun 128 EURO. og jeg brugte godt og vel 4 timer på det så jeg var sgu meget stolt. Men for nogle af semi-guderne er det jo blot gevinsten i en enkelt hånd som de har raised preflop på knappen.

Og hvorfor så det her lille skriv

Jeg tror blot jeg vil gøre lidt reklame for følelsen af at kunne glæde sig over de små ting. Over det faktum, at nu har man altså fået sit indskud hjem mangefold. Også selvom gevinsten ikke nødvendigvis udgør 2 gange en SOSU-medhjælpers årsløn – før skat! Jeg tror at der er mange der kunne få noget ud af at begynde at glæde sig over de små succesoplevelser uden absolut at skulle have ambitioner om indenfor de næste 47 dage at skulle blande sig med Gus og Co. på nosebleed levels.

Så som det blev sagt i en feminin reklame for nogle år tilbage – PRØV DET! Det giver dig en meget behagelig fornemmelse resten af dagen. KL

Emner: ,



Tilbage til toppen ↑