Annonce - Denne side indeholder reklamelinks. 18+. Stopspillet.dk. Rofus.nu. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt.

Poker Nyheder

Udgivet den. 25. februar 2012 | af Thomas

Jonas Klausen i ny stor live sejr

Det er ikke det helt store man har hørt til Jonas Klausen igennem det sidste års tid, men nu ser en længere tørke ud til at være slut. Den unge fynbo tog nemlig fusen på alle de øvrige deltagere ved en stor 15.000 kroners sideevent ved EPT København i dag. Med den fornemme sejr kunne Jonas glad og tilfreds gå til ro med en præmie på hele 373.000 kroner. En hel del større navne havde mødt op til turneringen som var en slags forsmag på Main Event, men der var dog ingen af dem der kunne bide skeer med den erfarne dansker.

Heads-up imod Chartier

Før at sejren kunne blive en realitet var der dog lige en enkelt udfordring tilbage. Den canadiske pokerspiller Samuel Chartier skulle nemlig besejres, og da de endte i en all-in situation preflop med [A:s;8:h] til Klausen imod [K:H;Q:d] var det hele slut. Ingen hjælp til canadieren, og så var sejren en realitet. Samuel Chartier kunne hæve 300.000 kroner for sin anden plads, så mon ikke at han også var mere end tilfreds med sin præstation. En deal blev indgået da de kun var de to tilbage, hvilket man ofte ser i de større turneringer.

Jonas tilbage i topform

Med denne nye sejr og en suverænt spillende Jonas Klausen skal man holde skarpt øje med ham i den kommende tid. Dette kunne nemlig meget vel være lige præcis denne sejr som han manglede for at motivationen er vendt tilbage, og med det spil han har præsteret ved denne event ser fremtiden meget lys ud. I selve hovedturneringen ved EPT København er 3 danskere nu sikret en pengepræmie, og mon ikke de alle stræber efter at lade trofæet blive i Danmark.

Der skal lyde et stort tillykke til Jonas Klausen med den flotte præstation.



Tilbage til toppen ↑