Poker Nyheder

Udgivet den. 19. april 2016 | af Thomas

Kim Velbæk vandt DM i Online Poker 2016

Kim Velbæk blev natten til mandag dansk mester i online poker anno 2016 hos Danske Spil Poker. (artikelfoto: pnn.dk)

 

For første gang i fem år blev der søndag aften afviklet Danmarkmesterskab i online poker, da Danske Spil dannede rammen om det prestigefyldte mesterskab. 206 spillere smed $250 på bordet for et sæde i turneringen (eller kvalificerede sig til billigere penge via de mange DM-satellitter), og med i feltet var en lang række af Danmarks skrappeste pokerspillere. Ikke nødvendigvis fordi værdien i feltet var kæmpe stor, men fordi prestigen i en sejr er det.

Det blev dog ikke en af feltets mange professionelle pokerhajer, som stak af med sejren, men derimod amatørspilleren Kim “kim5522288” Velbæk fra Rødding, som tidligt kl 5.00 mandag morgen kunne tilføje titlen som Danmarksmester til sit poker C.V.

Kim Velbæk lever ganske vist ikke af at spille poker, men den ellers flotte førstepræmie på $10.408 er alligevel ikke Velbæks største cash til dato. Den kortglade hobbyspiller har nemlig tidligere taget en fjerdeplads ved WPT Vejle til 176.000 kr., og derudover været på finalebordet i en Season Tour på Casino Munkebjerg hele fire gange. En ganske imponerende bedrift, som altså krones nu med et flot danmarksmesterskab.

Heads up besejrede han den forsvarende mester Peter “PeterF9900” Fredborg efter en hård duel, hvor afgørelsen kom da Velbæk riverede to bedre par end sin modstander.

Danmarks største pokernyheds-portal, PNN.dk, fangede den glade vinder til et længere interview om sejren og poker generelt, og det kan du læse lige her.

Finalebordet talte flere prominente pokernavne, såsom Tue Ullerup, Rasmus Agerskov, Thomas Quaade og Bo Kjær Erichsen.

Herunder kan du se det endelige resultat af DM i Online Poker 2016:

1. Kim ‘kim5522288’ Velbæk: $10.408
2. Peter ‘PeterF9900’ Fredborg: $7.504
3. Thomas ‘Never_Tilt’ Quaade: $5.688
4. Tue ‘PerSidenius’ Ullerup: $4.236
5. Lasse ‘Sutris’: $2.905
6. ‘-Fund 2′: $2.420
7. ’solodk’: $1.936
8. Bo Kjær ‘Kaeleaben’ Erichsen: $1.452
9. Rasmus ‘RasAA86’ Agerskov: $968

Emner: , ,



Tilbage til toppen ↑