Annonce - Denne side indeholder reklamelinks. 18+. Stopspillet.dk. Rofus.nu. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt.

Poker Nyheder

Udgivet den. 9. oktober 2010 | af Thomas

DM i Poker 2010 – Jungleras i spids efter Dag 2

Danmarksmesterskabet i Poker 2010 nærmer sig sin afgørelse efter en hektisk dag ved poker bordene på Casino Copenhagen. De 48 resterende spillere efter Dag 1 blev til 11 mand, der senere i dag skal dyste om titlen og de mange medfølgende penge.

Fortsatte stilen fra Dag 1

Den danske turneringsspecialist Rasmus ”Jungleras” Nielsen fortsatte stilen fra Dag 1 og kan nu kalde sig suveræn chipleader for DM i Poker. Med 766.000 chips har han over dobbelt så mange chips som nærmeste forfølger og har formentlig kun titlen og de 814.200 danske kroner i baghovedet før finaledagen. Skulle Rasmus Nielsen gå hen og vinde, ville det være hans første større titel, om end den danske pro har flere større præmier bag sig, der overgår gevinsten fra en eventuel førsteplads ved DM.

Det bliver imidlertid en hård kamp, der venter forude på finalebordet, da de sidste 11 spillere tæller flere større profiler i dansk poker. Bag ”Jungleras” finder man sidste søndags Party Poker Monthly Million vinder, Simon Ravnsbæk, med 347.500 chips, der uden tvivl er brandvarm i år med flere online førstepladser i bagagen udover ovennævnte.

Af andre interessante navne kan nævnes Jakob Tøstesen på tredjepladsen med 292.000 chips og Benjamin ”Bønne” Jensen på sjettepladsen med 153.000 chips. Begge spillere har præsteret fine live resultater i år, hvor Tøstesen fik en flot 40. plads ved WSOP Main Event, mens ”Bønne” kommer direkte fra en live turneringssejr i Århus og et finalebord tidligere på året ved Unibet Open Prag.

Med 11 spillere tilbage ser chip count ud som følger

Rasmus Nielsen – 766.000
Simon Ravnsbæk – 347.500
Jakob Tøstesen – 292.000
Kristian Kofoed – 220.000
Thomas Holm – 179.000
Benjamin Jensen – 153.000
Martin B. Hansen – 121.500
Michael Maze – 113.500
Casper Toft – 57.500
Stig Farholt – 40.000
Peter Holst – 26.500

Det bør naturligvis også noteres, at man blandt de sidste spillere finder bordtennisstjernen Michael Maze, der allerede har gjort sig bemærket med deltagelse i flere store poker turneringer før denne. Der skal dog arbejdes hårdt i dag, hvis han skal gøre sig forhåbninger om en sejr, da chip count kun siger 113.500 og en niendeplads.

Spillet bliver genoptaget kl. 18:00 og fortsætter indtil vi har fået navn på den nye Danmarksmester i Poker 2010. Held og Lykke til de resterende spillere, der allerede nu er sikret 49.680 kr. for deres indsats.

Emner: , ,



Tilbage til toppen ↑